start på hovedindhold

TUFF - Tønder Unge Film Festival

Filmfestival for 8. klasserne.

Hvert år inviteres 8. klasser i kommunens skoler til at deltage i TUFF - Tønder Unge Film Festival. Her skal eleverne producere deres egne kortfilm på 3-6 minutter, som senere dyster mod hinanden til filmfestivalen.

Filmforløbet består af:

  • Kick off i Schweizerhalle for alle elever. Filminstruktør Martin Strange-Hansen fortæller om sit eget liv med film, samt hvad man skal tænke på, når man laver film.
  • Lærerkursus i filmproduktion med Martin Strange-Hansen.
  • Produktion af egne kortfilm på skolerne'
  • Filmfestival i bedste Oscar-stil med rød løber og vinderpriser til bedste film i kategorierne: 
    Bedste Teknik, Bedste Skuespil, Bedste Historie, Publikumsprisen (hvor eleverne stemmer på hinandens film), Bedste filmplakat og endelig hovedprisen for Bedste Film. 

Hovedprisen for Bedste film modtager årets TUFF-trofæ. Her på billedet er det Kulturudvalgsformand René Andersen, der overrækker prisen i 2018 til et hold fra 8. klasse fra Toftlund Distriktsskole.

Tønder Kulturskole er projektledere på Tønder Unge Film Festival/TUFF. 
TUFF er støttet økonomisk af Tønder Kommune, og det er gratis for klasserne at deltage. 

Se nogle af vinderfilmene fra TUFF.